I Klubbens pædagogiske praksis, arbejdes der metodisk med bl.a. systemisk tænkning, hvilket overordnet tager afsæt i teorien om, at alt hvad den enkelte gør, påvirker andre, såvel som at alt hvad de andre gør, påvirker den enkelte. Vi anser således alle de unge og ansatte, som fælles medspillere, der alle påvirker individet i systemet, altså i vores tilfælde klubben. Som led i den teoretiske baggrund for vores praksis, tildeles alle elever i klubben en faguddannet kontaktperson (primært bestående af pædagoger og psykomotoriske terapeuter), som i samarbejde med det gældende teams uuddannede klubassistenter, sørger for udarbejdelsen af en individuel handleplan. Der er endvidere konfereret med medlemmets kontaktlærer inden udarbejdelsen, for at sikre at indsatser er koordineret og der arbejdes ensartet med det enkelte medlem. Der målsættes inden for fire overordnede områder; generelle mål, årsmål, som er knyttet til medlemmets årgang, sansemotoriske mål samt særlige mål for feriedagene.
Årsmålene har følgende overskrift:
1. År: Overgang til ungdomsliv
2./3. År: Udvikling/ vedligehold af individuelle kompetencer
3./4. År: Udslusning til voksenliv
STU´en varer 3 år. Hvis man også tager 10. klasse på UIU, kan man gå her i 4 år.