Whistleblowerordningen på UiU har til formål at beskytte elever, der oplever seksuel chikane eller andre krænkelser i forbindelse med deres STU-forløb, eller hvis de oplever, at andre udsættes for det.
Ordningen skal:
- Øge muligheden for, at elever kan ytre sig om kritisable forhold i forbindelse med oplevet sexchikane uden at frygte negative konsekvenser
- Beskytte elever, der indgiver oplysninger til whistleblowerordningen om sexchikane
Ordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation mellem elever og deres kontaktpersoner/ledelsen på UiU.
Hvis du er under 18 år, og det er en sag der skal arbejdes videre med din henvendelse, skal dine forældre inddrages.
Hvis du er over 18 år og er myndig, er det dit valg om dine forældre skal inddrages, hvis der skal arbejdes videre med din henvendelse.
Seksuel chikane er enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en anden elevs værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende ubehageligt klima.
Der forudsættes viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne forhold.
Hvordan indberetter du?
Hvis du mener, du har været ude for seksuel chikane, kan du skrive eller snakke med:
- Din kontaktperson
- En anden medarbejder
- En leder på UiU
Det er vigtigt at have flere muligheder, så du kan være tryg ved den, du taler til. Hvis du har behov for at være anonym, kan du lægge en seddel i forstanderens skuffe og beskrive din oplevelse. I forbindelse med samtalen med dig, vil der blive lavet et notat (hvis du ikke selv har formuleret din klage), som betragtes som indberetningen.
Hvordan behandles indberetningerne?
Inden syv dage vil whistleblowerenheden have behandlet din indberetning. Enheden består af forstanderen for UiU og en afdelingsleder fra et andet spor end det, du hører til.
Enheden vil vurdere, om indberetningen hører under denne ordning om sex-chikane.
Enheden vil tage en samtale med dig og skrive referat af samtalen.
Når du har godkendt referatet, lægges det i UnoSTU, et fagsystem der håndterer data omkring dig, mens du går på UiU.
Hvis undersøgelsen viser kritisable forhold, er der forskellige handlemuligheder:
- Hvis der er tale om formodet overtrædelse af straffelovgivningen, kan det blive anmeldt til politiet.
- Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en anden elev, kan det medføre
- Samtale med den pågældende elev
- Disciplinære sanktioner, f.eks. bortvisning i en periode eller permanent bortvisning.
En evt. handling på en indberetning dokumenteres og journaliseres altid i UnoSTU.