Team 1 dækker lokalerne D1 og D2.
Kendetegnende for medlemmerne er, at de både har en fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og lever med en bred vifte af diagnoser: Cerebral Parese, epilepsi og hjerneskadet. Derudover er de fleste af medlemmerne nonverbale, og der arbejdes derfor med mange forskellige kommunikationsredskaber så som: PODD, Boardmaker, taktil kommunikation og Tegn-Til-Tale.
De generelle målsætninger i klubben er trivsel, tryghed, genkendelighed og sociale fællesskaber.
I klubben arbejder vi ud fra den pædagogiske tilgang ”low arousal”, og møder medlemmerne
hvor de er. Derudover er der et tæt samarbejde med skolen.
I Team 1 tilbyder vi sansestimulerende aktiviteter som krops- og klangmassage, fodbad og synsstimuli. Der tilbydes også mere fysiske aktiviteter; bl.a. cykling, dans, sansebane og boldspil.
Dertil fokuseres der på 1:1 kontakt samt medbestemmelse med medlemmerne.
Klubben har aftenåbent én gang om måneden, hvor medlemmerne kan melde sig til. Her laves der mad, hvor fællesspisning bliver højt prioriteret.
Klubben har åbent i skolens ferier, hvor Team 1 prioritere ture ud af huset. Det kunne fx være bondegårdsture, shopping ture, en tur med havnebussen eller besøg på Eksperimentariet.