Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
UiU logo
Mobil menu

Cafeen

Cafeen er et vigtigt omdrejningspunkt for ungdomskulturen på UiU. Det er her, man mødes på tværs af husene, og her man i et støttende og hensynstagende miljø har mulighed for at blive udfordret socialt.  

Cafeen
 
Cafeen tilbyder dagligt salg af én varm ret, frugt, kaffe/te, juice og økologiske sodavand for elever og ansatte. Eleverne kan således til frokost enten medbringe egen madpakke eller købe et måltid mad til en pris af 20 kr. Der er  lukkedage i cafeen primært i starten af skoleåret. Lukkedage fremgår af menuplanen.  

UiU følger de udarbejdede politikker og principper for mad på Københavns Kommunes skoler.

Køkkenet i cafeen drives som et pædagogisk værksted, hvilket betyder, at elever undervises i hygiejne, madlavning og salg af mad til øvrige elever. De elever, der undervises i cafeen, har vidt forskellige faglige og pædagogiske mål, som der arbejdes med på værkstedet. Cafeen er ikke et decideret produktionsværksted, men der laves dagligt mad til salg for elever og medarbejdere i den udstrækning der er plads til det. Alt arbejde i cafeen tager udgangspunkt i elevernes muligheder og behov.

UiU har ansat en kok, der ud over det pædagogiske personaler, som er tilknyttet den klasse, der laver mad, er ansvarlig for driften af cafeen.

Maden i UiU’s cafe tilstræbes at være indbydende, varieret, sund og med mange grønsager. Som udgangspunkt skal maden være et tilbud, som eleverne kan benytte sig af, hvis de ikke ønsker at tage egen madpakke med. Af den grund anvender vi forskellige typer af madvarer. Cafeen anvender økologiske varer. Der er taget en beslutning om, at prisen for frokost skal være på et niveau, så alle de elever, der ønsker det, har mulighed for at købe maden i cafeen. Prisen er på nuværende tidspunkt 20 kr. for et måltid mad. Menuplanen for den kommende måned, bliver lagt på skolens hjemmeside, så elever, forældre og bosteder har mulighed for at se hvilke retter, der bliver serveret. En dag om ugen serveres en ret med fisk, en dag om ugen serveres en ret med fjerkræ, en dag om ugen serveres en vegetarisk ret, en dag om ugen serveres suppe og en dag om ugen serveres en ret med enten kød eller den er vegetarisk. Københavns kommune har i 2023 besluttet at der ikke kan serveres oksekød, kalvekød eller lam. Svinekød er stadig en mulighed. Bestyrelsen på UiU har tidligere besluttet at der kan serveres retter med svinekød. Det sker dog ikke særlig ofte.