Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
UiU logo
Mobil menu

Optagelse/visitation

Optagelse på UiU

Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller til visitationsudvalget i Børne- og Ungdomsforvaltningen, at den pågældende unge visiteres til et STU tilbud.  Dette sker oftest i forbindelse med den unges afslutning af grundskolen (9. klasse), men kan ifølge loven ske op til den unges 25. år. I forbindelse med indstillingen udfærdiges en forløbsplan for den unge, der skal pege på, at undervisningsmålene kan opfyldes på Uddannelsescenter UiU.

Forud for indstillingen har den afgivende skole eller forældrene typisk henvendt sig til Uddannelsescenter UiU i det tidlige efterår, hvor den unge skal forlade grundskolens 9. klasse den efterfølgende sommer. Ofte kommer forældre og den unge på besøg for at høre noget mere om UiU og se uddannelsescentret. Man er derfor velkommen til at ringe og aftale besøg.

Kommunens visitationsudvalg vurderer om den unge hører til målgruppen ift. en STU-uddannelse og dernæst skal den unge vurderes til at tilhøre kategori 2 unge for at få en plads på UiU. De unge der går i 10. klasse på UiU, skal alle være indstillet til STU kategori 2.

Den konkrete procedure for udslusning er forskellig fra grundskole til grundskole, men vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er den centrale person i forbindelse med indstillingen til kommunen. Dette skal ske senest 15. december mht. optagelse det kommende skoleår. Det kan dog forekomme, at de unge af forskellige årsager optages på et andet tidspunkt.

Et eventuelt ønske om optagelse i Klubben på UiU fremsiges samtidig med ønsket om optagelse på UiU.
 

De elever, der skal starte på UiU, vil blive inviteret til et informationsmøde for alle nye elever og forældre. Informationsmødet ligger normalt i slutningen af maj.